top of page
Søg
  • psykologsofiemarcussen

Vil du med til stress-banko?

”Ja, der er fuld plade,” siger Helle med et skævt smil. Camilla og et par af de andre griner en smule. Helle er ikke den eneste med fuld plade i dagens stress-banko.

Forrige uge kunne du tippe en 13’er, i denne uge står dagsordenen på stress-banko – og om muligt er gevinsten faktisk endnu dårligere end sidste gang. Når vi spiller stress-banko er det nemlig om stresssymptomer, og der er fuld plade absolut ingen fordel.

 

I min tid som psykolog har jeg efterhånden spillet stress-banko en del gange, oftest på holdforløb med fokus på at håndtere stress og forebygge fremtidig overbelastning. Mange gange har deltagerne kunnet sige ”fuld plade” og det er sjældent, at der ikke er i hvert fald en ”fuld kolonne” – måske ikke alle symptomer på én gang, men deltagerne har oplevet de fleste på et eller andet tidspunkt i deres forløb.


Du kan se en oversigt over de mest almindelige symptomer (inddelt i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige) herunder – eller finde værktøjet med den samlede oversigt her.

 

Fysiske symptomer

·        Hovedpine

·        Hjertebanken

·        Svimmelhed

·        Svedeture

·        Rysten på hænderne

·        Hyppig vandladning og diarré

·        Smerter – fx mave- eller brystsmerte

·        Nedsat sexlyst

·        Hyppige infektioner eller eksem

·        Forværring af kronisk sygdom

·        Muskelspændinger

·        Hørelse- og synsproblemer

·        Tørhed i munden

·        Tics

·        Uro i kroppen


Mange af de fysiske symptomer kommer af, at kroppen mobiliserer al sin energi, så den er klar til at få styr på belastningerne. Da menneskearten startede ud, var betydelige belastninger nemlig ingen joke – det handlede ofte om liv eller død, når vi mødte løven på savannen, skulle få stykket et shelter sammen eller finde vand. Livet er noget mere bekvemmeligt for mange af os i dag, men det er samme respons, der sættes gang i, uanset om det er løven eller chefen, der brøler af én.



Samme respons vækkes - uanset hvilken trussel, vi står over for.

Det er derfor, man i forbindelse med stress, snakker om at være i alarmberedskab, eller at trusselssystemet er sat i gang; kroppen reagerer på overbelastningen som om, at vi er i seriøs fare. Og fordi det har betydet liv eller død i vores arts fortid, reagerer vi kraftigt.

 

Psykiske symptomer

·        Ulyst

·        Træthed

·        Koncentrationsbesvær

·        Rastløshed

·        Irritabilitet

·        Hukommelsesbesvær

·        Angst

·        Let til tårer

·        Nedsat humoristisk sans

·        Udmattelse

·        Depression

·        Indre uro

·        Lav selvfølelse/forbindelse til selv

·        Lavt selvværd

·        Ligegyldighed over for andre


De psykiske symptomer følger langt hen ad vejen direkte konsekvenser af at være belastet, da mange af dem kommer af problemer med at regulere os selv, det vil sige styre vores eget indre liv.


Hvis man skal koncentrere sig om noget, kræver det ofte, at man styrer koncentrationen og vælger at beholde sin opmærksomhed på én ting. Det kræver et sammenspil mellem hukommelse og opmærksomhed. Hvis de forskellige dele er svækkede og man samtidig har svært ved at finde energien til at tvinge sin opmærksomhed til at blive på dét, man skal koncentrerer sig om… så er det selvsagt svært!


Det samme med følelser som angst eller at styre, om man bliver påvirket til tårer. Når vi har mindre styring, har vi mindre mulighed for at vælge, om vi vil give efter eller stoppe os selv.

 

Adfærdssymptomer

·        Søvnproblemer

·        Svært ved at selvmotivere

·        Ubeslutsomhed

·        Indesluttethed

·        Hyperfokus på opgave

·        Lavere fokus på andre

·        Hyperventilation

·        Følelseskulde

·        Reaktiv – fx vrede, tristhed mm

·        Aggressivitet

·        Nedsat præstationsevne

·        Sygefravær

·        Øget brug af stimulanser

·        Hast – gør ting hurtigere

 

Adfærdssymptomer handler oftest om vores forsøg på at håndtere eller mestre vores stressreaktioner og de fysiske og psykiske symptomer, vi mærker. Desværre er vi ikke i vores mest logiske sind, når vi er godt stressede, og derfor hjælper de fleste af punkterne på listen os i virkeligheden ikke – ofte tværtimod.


HJÆLP, jeg har et symptom?!

Som du måske kan se ud fra listerne, har vi alle sammen nogle af disse symptomer nogle gange – så er vi alle sammen stressede eller hvad? Måske, men bare fordi man oplever et enkelt symptom, behøver det ikke være… symptom på stress. Vi kan alle sammen have hovedpine en dag eller være ubeslutsomme eller trætte, uden at vi har brug for en langvarig sygemelding med psykologhjælp og genoptræning. For det meste hjælper det med de daglige kilder til energi: Afslapning, mad, søvn. Senere eller måske næste dag er vi klar igen.


Normalt skelner man mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress er ikke farlig og går over af sig selv igen. Det er den stress vi mærker, hvis vi får pakket lidt for meget i kalenderen en dag, har en stor opgave eller begivenhed lige om hjørnet, eller hvis vi holder børnefødselsdag og der er 25 skrigende, grinende, grædende børn at holde styr på. Den hjælper os med at præstere ved at frigive energi og fokusere vores opmærksomhed – og så forsvinder den igen, og vi finder vores ro ved afslapning, mad, søvn.


Langvarig stress skader mekanismen, der lader os finde ro. Vi kan ikke slukke igen, men er på hele tiden – og så bliver nogle af de ovenstående symptomer pludselig mindre sjove. At sove dårligt én nat er overkommeligt. At sove dårligt to uger i træk er ulideligt. At mærke energien sitre et par uger, fordi vi skal præstere, er overkommeligt, måske hjælpsomt. Måneder med konstant rastløshed er udmattende. At sætte farten op kortvarigt for at nå i mål er hjælpsomt. At holde farten oppe i ugevis er uholdbart.


Så mærker du et eller nogle få af disse symptomer kortvarigt, så er det ikke nødvendigvis et problem. Bliver det langvarigt, bør du tage en snak med nogen om det – om det er partner, arbejdsgiver eller egen læge. For det kan være tegn på, at tingene ikke går helt som de skal, og at du har brug for en justering af et eller andet. Nogle gange er det dét, en psykolog hjælper med – andre gange er det måske at hjælpe med metoder til at få systemet i ro igen, når den sædvanlige mekanisme ikke virker automatisk.

 

-----


Her på bloggen forsøger jeg at dele interessant og vigtig viden - og måske nogle tilhørende redskaber, som du også kan finde under ressource-fanen her på hjemmesiden - i overkommelige bidder. Så kom endelig tilbage og tjek i fremtiden, om der kommer noget, der er relevant for dig!

12 visninger

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page