Følelser: Kuk i føleriet

Det har været travlt på arbejdet og vil også være travlt i morgen, men du har fået ungerne hentet og nu er det ulvetime. Frikadellefarsen er blevet bikset sammen og kartoflerne er halvt skrællet, imens ryggen værker og du har måtte finde plasteret frem til den finger, du kom til at skære dig i. Der skal stadig støvsuges og ryddes op, for svigermekanikkerne kommer på besøg i morgen, og I har ikke tid til at ordne hus dér.

Filippa-Magdalene har været henne de første tre gange, fordi lillebror er træls og har sat sig til at lege med lige præcis hendes yndlingslegetøj og det er altså ikke i orden, så nu skal han have skældud, fordi man skal jo dele og... Filippa-Magdalene får et bidsk svar og går misfornøjet tilbage til endnu et opgør med lillebror. Og så begynder skrigeriet. Først deres - og så dit, da det hele (minus de stadig ikke-skrællede kartofler) koger over...

Sidste gang fik du et kort overblik over følelser - sådan helt lavpraktisk forstået. Denne gang ser vi på, hvad der sker, når tingene ikke fungerer.

Ubehagelige følelser

Måske kigger du på det lille scenarie ovenfor og tænker, at det er et godt eksempel på kuk i følelserne. Men det er det faktisk ikke. Historien afspejler vrede, og det er en helt naturlig følelse at have, når tingene spidser til - når vi er trætte, overstimulerede og stadig har en masse at ordne, som vi ikke kan overskue. En anden naturlig reaktion ville måske være tristhed - fortvivlelse, afmagt - eller frygt med dens katastrofetanker og angst om at kunne det hele.

En ubehagelig følelse er ikke en forkert følelse.

I stedet er der nogle forskellige ting, der kan påvirke vores evne til en god bearbejdning af vores følelser - ofte handler det om de erfaringer, vi har med os, som former vores forhold til vores følelser.

Manglende accept

Før følelsen opstår, bliver hændelsen fortolket - denne fortolkning bestemmes af vores erfaringer.

Hvor accepterende vi er over for vores egne følelser, og om vi er i stand til at rumme og bearbejde dem, er i stor grad bestemt af vores opvækst og erfaringer - disse lagres i os og bestemmer, hvordan vi fortolker vores oplevelser. Har vi haft en god rollemodel for håndtering af de forskellige følelser – eller har vores eksempler været afskrækkende for bestemte følelser? Har nogle følelser været forbudte? Er nogle håndteringsstrategier blevet brugt over andre? Hvad forbinder vi følelserne med – er tristhed et tegn på svaghed? Er vrede et tegn på manglende selvkontrol?

Hvis en følelse er blevet forkertliggjort, tabu, kan det betyde, at vi ikke kan udvise eller håndtere følelsen på en funktionel måde. Det kan føre til, at vi har svært ved at få kontakt til følelsen (eller til alle følelser) og at den derfor forvandles til en anden følelse (fx frygt til vrede). Det kan også betyde, at vi har svært ved at genkende følelsen og hvordan, vi handler på den. Eller det kan betyde, at vi undertrykker den, så den bliver voldsom eller vækkes uhensigtsmæssigt, fx at vi råber af nogen andre end dem, vi egentlig er vrede på.

Det kan også føre til en større negativitet mod os selv; vi kan ikke bare sige nej til at have nogle af følelserne, så når vi har ”tabu-følelsen”, kan vi blive selvkritiske, hvilket måske medfører nye følelsesladede reaktioner.

Smerte

Tidligere blev ubehagelige følelser nævnt - ubehag kan også betragtes som smerte, så ubehagelige følelser siges at være smertefulde følelser. Smerten betyder, at vi gerne vil have følelserne til at gå væk hurtigst muligt - eller, hvis vi ser følelserne hos andre, at vi tager afstand eller undgår dem i stedet. Vi får svært ved at håndtere det. Tænk fx på en arbejdssituation, hvor din kollega hæver stemmen i en diskussion - måske giver det lyst til at undgå diskussioner eller komme væk fra snakken? Det gør det i hvert fald, hvis vrede ses som tabu eller vi har oplevet vrede på en grænseoverskridende måde i opvæksten, og vi aldrig har lært at håndtere det.

Denne undgåelse bliver et problem: Hvis vi ikke har forstået den udløsende faktor eller følelsens budskab, kan dette blive problematisk, da vi ikke får løst ”problemet”. Dette kan medfører, at følelsen fortsætter eller vækkes nemmere i fremtiden.

Er følelserne meget stærke (eller forstår vi dem ikke), kan vi blive helt overvældede eller måske modsat føle os helt følelsesløse - at blive følelsesløs er ofte en indre forsvarsmekanisme, der skal spare os for den svære oplevelse, hvis vi ikke kan rumme følelserne. Men det betyder, at vi ikke kan forstå følelserne og tyde handlingsbehovet.

Diagnoser og følelser

Flere psykiske diagnoser har en effekt på vores følelsesliv. Følelser er meget vigtige i vores oplevelse af livskvalitet, og denne påvirkes ofte af diagnoser.

At kunne regulere vores egne følelser (som vi kigger nærmere på i en fremtidig mini-artikel) kræver, at vi generelt kan regulere vores egen tilstand. Denne evne kan være påvirket ved diagnoser som ADHD (som kan medføre øget impulsivitet) eller depression (som nedsætter vores kræfter til at regulere).

-----

Her på bloggen forsøger jeg at dele interessant og vigtig viden - og måske nogle tilhørende redskaber, som du også kan finde under ressource-fanen her på hjemmesiden - i overkommelige bidder. Så kom endelig tilbage og tjek i fremtiden, om der kommer noget, der er relevant for dig!