Coping, håndtering og mestring er tre ord, der kan bruges om det samme (som jeg har nævnt tidligere), så foretrækker jeg ordet håndtering frem for coping og mestring. Hvad du helst vil bruge, bestemmer du helt selv, men hvis du søger mere viden om emnet, kan du søge på alle tre for at få det bredeste udvalg af ressourcer.
Hvad betyder det at håndtere? Håndtering er, når vi gennem vores egen handling, strategi eller redskab kan få styr på og gøre en belastning overkommelig. Ofte håndterer vi nye belastninger ud fra vores eksisterende viden – jo mere en belastning minder om noget, vi har gjort før, jo nemmere har vi ved at håndtere den.
I dagens indslag deler vi mulige håndteringsstrategier til stress (og andre problemer) op i forskellige kategorier, så du kan få idéer til nye måder at gå til dine problemer på – der er nemlig ikke altid strategier, der er bedre end andre i sig selv, i stedet afhænger det af situationen og din reaktion. Nogle gange kan aktiv håndtering have en fordel over passiv, fordi det i udgangspunktet giver en større følelse af kontrol, men den grundlæggende læring er altid: Hvis det ikke har virket at gøre tingene på en måde, så prøv noget nyt!
4 kategorier (mindst) for håndteringsstrategier
Vores strategier kan deles op på en masse forskellige måder – én måde, der dog giver et fint overblik er ved at inddele i 4 kategorier ud fra to akser; 1) aktiv versus passiv og 2) følelsesfokuseret versus problemfokuseret:
Ofte kan vi måske have tendens til at holde os i en bestemt kategori eller nogle bestemte strategier, men det fungerer i virkeligheden lidt ligesom en værktøjskasse: Jo flere værktøjer du har, jo flere opgaver vil du kunne klare – eller jo nemmere vil opgaven være. Hvis man kun har en stjerneskruetrækker, kan det bliver svært at hamre et søm i – og hvis man kun har en hammer, kan det være svært at bore et hul.
Aktive, problemfokuserede håndteringsstrategier
Disse strategier fokuserer på at ændre ting ved at handle på situationen. Vi løser enten problemet eller laver en såkaldt ”kognitiv omstrukturering”, hvor vi ændrer vores opfattelse af problemet – herunder finder vi fx:
At lave en handleplan
At arbejde på at løse problemet aktivt eller gøre en ekstra indsats
At se på den lyse side
At perspektivere og lave nye fortolkninger af problemet
At undersøge vores værdier og problemets faktiske vigtighed for os
At give os selv ”pep-talks” og rose os selv
At gentænke og nedsætte de krav, vi stiller til os selv
Alt i alt er dette strategier, hvor vi aktivt arbejder med problemet, uanset om dette er fysisk eller mentalt. Det er derfor gode strategier, hvis problemet er noget, vi faktisk kan handle på, eller hvis vi har det mentale overskud til at lave ændringerne – og det kan blive en udfordring, hvis problemet er noget, hvor vi ikke har indflydelse eller ikke har overskuddet til at arbejde med det.
Aktive, følelsesfokuserede håndteringsstrategier
Disse strategier fokuserer på at ændre ting ved at handle på situationen men uden at arbejde direkte på problemet. Dette kan fx gøres ved at lade sine følelser komme til udtryk eller søge støtte fra vores netværk. Det kan fx være:
At snakke med en ven, et familiemedlem eller en professionel om problemerne
At spørge andre om gode råd/løsningsforslag
At give los for sine følelser
At acceptere sine følelser og give slip på kontrollen
At perspektivere og danne nye forståelser af situationen
At udvise selvomsorg
Når vi bruger disse strategier, arbejder vi igen aktivt, men ikke på egentligt at løse problemet – i stedet har vi fokus på os selv og at håndtere de reaktioner, problemet skaber i os. Disse strategier kan derfor være brugbare i situationer, hvor vi har energien til at arbejde med os selv og være i vores negative reaktioner, men hvor problemet måske ikke er løsbart eller måske ikke er et egentlig problem men blot noget, der skaber negative reaktioner i os.
Passive, problemfokuserede håndteringsstrategier
Disse strategier fokuserer på at spare på energien ved en passiv tilgang – herunder finder vi først og fremmest undgåelse i forskellige versioner, fx:
At benægte problemet eller tanker om problemet
At lade som ingenting
At forsøge at glemme problemet
At flytte sit fokus
At ønsketænke – fx om at situationen var overstået eller at det aldrig var sket
At bede eller håbe på ændringer
At afvente
Disse strategier er brugbare i situationer, hvor vi ikke kan gøre noget og heller ikke har energien eller lysten til at prøve. Det kan være en udfordring, hvis vi bruger dem ubevidst, da det så ofte føles som om, vi ikke tager ansvar eller ikke gør nok – men bruger vi dem bevidst og med formål, kan det hjælper os i situationer, hvor der ikke er noget at gøre, og hvor de mere aktive strategier blot vil udtrætte os.
Passive, følelsesfokuserede håndteringsstrategier
Disse strategier fokuserer også på undgåelse, herunder fx:
At trække sig tilbage socialt/isolere sig
At bruge mere tid på ene-aktiviteter
At være selvkritisk
At føle skyld
At katastrofisere
Det virker måske underligt, at ting som selvkritik og katastrofetanker ses som håndteringsstrategier, men dybest set er disse et forsøg på forbedringer – fx er man selvkritisk med formålet at blive bedre i fremtiden, eller man katastrofiserer for at imødekomme fremtidige udfordringer. Man prøver altså at spare sig selv for fremtidige negative reaktioner. Udfordringen er tit, at hvis vi er belastede, så bliver disse strategier alt for negative, og den positive modvægt kan helt forsvinde. Det gør strategierne mere belastende end hjælpsomme, når dette sker.
Husk: Alle strategier kan være passende til forskellige situationer
Når vi snakker om håndteringsstrategier, vil jeg dybest set gerne give flere i stedet for at udskifte de eksisterende – der er ingen af dem, der udelukkende er rigtige eller forkerte, men nogle af dem passer bedst til forskellige situationer. Tænk det som en redskabskasse: Hvis du kun har en hammer, vil du måske hellere have en hammer OG en skruetrækker, i stedet for at smide hammeren ud, når du får skruetrækkeren i hånden!
Selvom alle strategier kan være og er brugbare, er det en god idé at enten kigge først på de aktive eller i det mindste være meget bevidst om sin brug af de passive strategier; dette er fordi, at når vi aktivt yder en indsats, så vil det ofte give en større følelse af kontrol/indflydelse, hvilket vi får det psykisk bedre af. Passive strategier kan derimod, hvis vi ikke benytter dem med formål, give en følelse af mindre kontrol og indflydelse, hvilket gør, at vi føler os mere hjælpeløse og kan få det værre.
-----
Her på bloggen forsøger jeg at dele interessant og vigtig viden - og måske nogle tilhørende redskaber, som du også kan finde under ressource-fanen her på hjemmesiden - i overkommelige bidder. Så kom endelig tilbage og tjek i fremtiden, om der kommer noget, der er relevant for dig!