Marts måned er den tid på året, hvor jeg må lade tælleren tikke opad endnu en gang. Det fik mig til at tænke på livskriser (fx den infamøse midtlivskrise), hvilket for nuværende førte mig videre til håndtering af de belastninger, vi møder gennem livet, og hvordan disse ændrer sig. Måske vender vi tilbage til midtlivskrisen og andre kriser senere...
For en oversigt over forskellige typer ressourcer og belastninger, kan du finde modellen Belastningsvægten her – du kan også bruge den til at skabe et overblik over dine personlige ressourcer og belastninger.
Ressourcer og belastninger… og håndtering
Vi har allerede haft kerneidéerne om ressourcer og belastninger på banen her; kort sagt er belastninger de ting, der tager vores energi. Ressourcer er de ting, der giver os energi/hjælper os med at håndtere belastningerne. Er der for stor uligevægt imellem de to, trives vi ikke. Det mest tydelige er for stor overbelastning i for lang tid, der kan fører til fx stress, angst eller depression. Her har vi også været inde på, hvordan nogle ting kan være både belastninger og ressourcer alt efter omstændighederne og vores håndtering af dem. Både ressourcer og belastninger forandrer sig igennem livet.
Det med håndtering er faktisk rigtig vigtigt, og det er ofte her, psykologen gør en central del af sit arbejde: At hjælpe med at opbygge mulighederne for håndtering af belastninger. Håndtering kaldes også nogle gange for coping eller mestring.
Hvorfor håndtering?
Personligt foretrækker jeg ordet håndtering. For mig giver ordet ”coping” et billede af, at man kun med nød og næppe kan kæmpe sig igennem, evt. ikke på en særlig involveret måde. Selvom det ikke er dét, det reelt betyder i psykologien, så lever ord også et liv uden for psykologi-faget, som farver vores forståelse, og her er mit indtryk af ordet altså farvet.
Ordet ”mestring” giver på den anden side indtryk af perfekt håndtering; at man bliver en mester af belastningen. Og mindre kan godt gøre det!
Derfor håndtering: Evnen til ved egen handling at få styr på og gøre en belastning overkommelig, fx ved at kunne tilegne sig ressourcer (det kan fx være hjælp! At håndtere betyder ikke at stå komplet alene) eller formindske belastningens betydning. Ofte håndterer vi nye belastninger ud fra vores eksisterende viden – jo mere en belastning minder om noget, vi har gjort før, jo nemmere har vi ved at håndtere den.
Et eksempel kunne være, hvis man er lidt socialt akavet og har svært ved at skulle møde nye mennesker. Hvis man får et job, hvor man skal møde mange nye mennesker ofte, bliver det med tiden nemmere – og det bliver måske også nemmere at møde nye mennesker i det private, fordi man kan bruge nogle af erfaringerne fra jobbet også!
Særlige tidspunkter i livet
Hvis vi har nemmest ved at håndtere de ting, vi har mødt før, eller som minder om noget, vi har mødt før, så kan du måske næsten allerede gætte dig til, at det ligeledes bliver sværere, hvis de nye belastninger vi møder er meget anderledes end dem, vi kender. Og lige præcis dét sker ofte på nogle specifikke tidspunkter – ikke altid i et bestemt år af ens liv, men alligevel som nogle overgange, vi næsten alle sammen har til fælles (i hvert fald inden for samme kultur).
Et af de tidlige (efter barndommen) er måske, når vi flytter hjemmefra, som vi har kultur for at gøre ret tidligt i Danmark. At flytte for sig selv første gang medfører nye krav til, at man kan tage vare på sig selv og tage ansvar for pligter, valg og økonomi. Lige pludselig er mor der ikke til at få dig ud af sengen – og far er der ikke til at skælde ud, hvis du ikke får gjort dine pligter, eller stikke dig en ekstra plovmand, hvis du vil en tur i byen. Der er kun dig til at sørge for, at du får noget at spise hver dag, og at der er rent tøj at tage på.
Et andet stort skridt for mange er det første ”rigtige” job – skiftet fra uddannelsessystemet med klare (om end svære) mål til et ofte mere uigennemskueligt jobmarked og arbejdsplads, hvor der forventes resultater men samtidig også forventes, at man passer på sig selv. Ofte er dette skift rigtig svært, hvis man i forvejen er udfordret. Uddannelser har ofte meget struktur, lærere der tager interesse i og ansvar for elevers velvære, og en naturlig mulighed for fællesskab med andre elever – samt som sagt nogle klarere mål i form af studieordninger. På jobmarkedet kan der være målsætninger, men ofte med muligheden for at gøre det bedre (fx et salgsjob hvor målet for en dag måske er at opsælge 10 gange – teoretisk set er det jo muligt at opsælge 20, 30 eller 50 gange, så på den måde er målet ikke så skarpt som tidligere), man er i konkurrence med andre jobsøgere og måske endda sine kolleger, og grupperne man indgår er meget mere diverse, så følelsen af fællesskab kan være meget anderledes. Ligeledes kan det være svært, når man (enten grundet udfordrende omstændigheder eller senere i livet) skal skifte fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen.
Et sidste eksempel, jeg vil nævne i dag, er når man får børn. Børn har nok den største effekt på vores liv, man kan forestille sig – de er gennemgribende i forhold til både en meget positiv oplevelse af mening og kærlighed, men de er også ekstremt belastende i forhold til energi og betyder en kæmpe omlægning af dagligdag og prioriteter samt en masse nye kompetencer som forælder. Og børn er der for at blive! Hvor man måske kan flytte hjem igen, hvis man flyttede hjemmefra, eller skifte job eller sygemelde sig fra arbejdet, så kan man ikke bare flytte fra eller sygemelde sig fra sine børn, når man først har dem.
Hvis der er dårlig balance i vores ressourcer/belastninger, så vil det ofte være på netop nogle af disse tidspunkter, at vi for alvor mærker uligevægten og overbelastes. Her er det vigtigt hurtigt at søge sparring eller hjælp, så man ikke hænger i med neglene indtil læsset vælter, men måske kan nå at skabe mere balance via flere eller bedre håndteringsstrategier, inden det kommer dertil. Det kan være en psykolog, men det kan også være en ansvarsperson (fx nærmeste leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant) på jobbet, et familiemedlem der er tillid til, en god ven eller din læge.
-----
Her på bloggen forsøger jeg at dele interessant og vigtig viden - og måske nogle tilhørende redskaber, som du også kan finde under ressource-fanen her på hjemmesiden - i overkommelige bidder. Så kom endelig tilbage og tjek i fremtiden, om der kommer noget, der er relevant for dig!
Comments