top of page
Søg
  • psykologsofiemarcussen

Belastningspsykologi og dig



På en arbejdsplads: Efter måneder med underbemanding, hvor hele teamet har løbet stærkt uden at det har resulteret i, at de er nået i bund med opgaverne, får Sarah stress. Kort efter går Dennis ned med en depression. Anne udvikler angst men kæmper sig på arbejde hver dag – imens kommer manden og børnene derhjemme i 2. række.


To søstre er vokset op i den samme, helt normale middelklasse-familie - begge med en almindelig skolegang og uddannelse, men midt i 20'erne har Alice angst, imens hendes lidt ældre søster Dina har en depression.


Et par måneder efter en stor operation får Daniel en depression. Da han begynder at få det bedre igen, går hans kone Signe ned med stress.


Flokken ovenfor er eksempler på, hvordan personer kan reagere på deres omstændigheder. Stress, angst og depression er nogle af de mest almindelige reaktioner, men belastninger, navnlig OVERBELASTNINGER, kan føre til mange forskellige lidelser, problemer eller forværringer af eksisterende udfordringer. Men hvorfor reagerer folk så forskelligt? Daniel fik en depression efter sin operation... men måske går Frederik fri, og Søren får stress i stedet. Sarah, Dennis og Anne lider under de samme belastninger – men oplever forskellige reaktioner. Det samme med Alice og Dina, der både vokser op i samme kår og har genetik til fælles. Hvad sker der?


Hvilke belastninger er du under?

Når jeg arbejder med folk på den ene eller anden måde, er dét en af de første ting, jeg prøver at få en forståelse for. I fremtiden skal jeg nok snakke mere om, hvad ”belastninger” overhovedet er for en størrelse, men meget kort fortalt handler det om de ting, der tager vores energi. Vi har dem alle sammen, belastningerne, men der er stor forskel på, hvor mange og hvor store de er - og på den anden side, hvilke ressourcer (dét der giver os energi) vi har adgang til, som former vores reaktioner… og som i sidste ende har stor betydning for, hvordan vi har det, sådan psykisk set.

Belastninger, ressourcer, reaktioner, psykisk velvære… Der er nok at tage fat i – og det skal vi også nok i fremtiden, men for nu starter vi mere grundlæggende med at finde ud af, hvorfor det med belastninger egentlig er ret interessant, uanset om man er i forløb ved en psykolog eller ej.


Diatese-stress-modellen

Du har måske set dem, de der perfekte mennesker, der jonglerer karrierer, romantiske forhold, børn, fysisk aktivitet og selvrealisering med lethed igennem de tre S’er; charme, selvtillid og lækkert hår. Men lad mig med det samme afsløre, at bag tæppet er der altså bare en almindelig mand (eller kvinde eller en nonbinær ven): Perfekte mennesker findes ikke.


Det gentager vi lige, for jo mere man gentager noget, jo bedre sidder det fast: Perfekte mennesker findes ikke!



Vi har alle sammen vores egne sårbarheder og ømme punkter, vi kan rammes på – vi har ikke alle sammen de samme, og vi har ikke alle sammen lige mange, men idéen om, at der findes nogen derude, der trasker videre i sne, slud og al slags modgang… Den holder ikke. Og det er faktisk dét, diatese-stress-modellen er med til at kaste lys på.


Diatese er et fancy ord for sårbarhed – og stress kan også kaldes for belastninger, så diatese-stress-modellen siger altså noget om, hvordan vores individuelle sårbarheder spiller sammen med de individuelle belastninger, vi oplever og til sammen har betydning for, hvordan vi har det psykisk. Er vi psykisk ”robuste” eller ”skrøbelige”? Har vi det psykisk godt, skidt eller har vi måske en psykisk lidelse? Hvilken psykisk lidelse får vi? Det er alt sammen noget, diatese-stress-modellen kan give os indsigt i.


Vores sårbarheder og ressourcer har også en rolle i, hvordan vi oplever belastninger, særligt hvad, der belaster os, og hvor meget. Jo bedre vi kender os selv og vores egne sårbarheder og ressourcer, jo bedre bliver vi derfor også til at finde ud af, hvilke situationer, der kan belaste os, og måske hvordan vi kan håndtere dem - eller i det mindste hvordan vi kan sørge for, at vi "gemmer" ressourcerne til at håndtere dem.


Ikke alle sårbarheder er hugget i sten – og ressourcer kan opbygges og læres


"Det grønne siv, der bukker sig i vinden, er stærkere

end den mægtige eg, der knækker i stormen."

Confucius


Nogle sårbarheder har vi måske med os fra biologisk side af, men som mennesker er rigtig meget af, hvad og hvem vi er, dét vi har oplevet og lært igennem vores liv. Og mennesker lærer heldigvis hele livet igennem. Nye perspektiver, nye oplevelser, nye sociale relationer og forbindelser, og nye strategier for hvordan vi håndterer alt dette er med til at opbygge vores ressourcer – og måske endda til at mindske eller fjerne sårbarheder.


Det er meget, meget nemmere skrevet end gjort – det er jo netop derfor, at psykologer kan finde arbejde. Fordi det er svært. Der er en grund til, at vi ikke bare siger ”jeg vil være anderledes, end den jeg er nu” og så er vi det på magisk vis. Det kræver arbejde, åbenhed og en opmærksomhed på sig selv og sine oplevelser (som ikke altid er særlig behagelig at have).


Men det KAN lade sig gøre – og det kan føre til både en beskyttelse mod psykisk overbelastning og de konsekvenser, det kan have, samt også til et liv, hvor man føler sig mere sikker og tilfreds, fordi man er opmærksom på sine valg og valgmuligheder.

Og husk, alle gode gange tre: Perfekte mennesker findes ikke!


-----


Her på bloggen forsøger jeg at dele interessant og vigtig viden - og måske nogle tilhørende redskaber, som du også kan finde under ressource-fanen her på hjemmesiden - i overkommelige bidder. Så kom endelig tilbage og tjek i fremtiden, om der kommer noget, der er relevant for dig!

16 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page