Følelser: Vrede
- psykologsofiemarcussen
- 9. maj
- 3 min læsning
Denne gang sætter vi lidt ekstra fokus på vrede. Ud over angst, er det den følelse, folk finder mest problematisk og måske henvender sig til folk som mig med. Ofte synes folk, at deres vrede fylder for meget - også selvom de ikke gør nogen for træd eller føler den i ellers ret rimelige situationer.
Vreden har også et formål
Ligesom vores andre følelser, har vreden et formål, nemlig at beskytte os. Vreden får os i kamp-mode, så vi kan slå fra os, eller i det mindste handle (herunder kommunikere), sige fra og beskytte os selv og vores personlige rettigheder (se evt. redskabet i Værktøjskassen). Den reagerer altså både på fysiske og ikke-fysiske trusler, fx mod vores værdier, mål eller selvbillede. Vi vil ofte reagere med en form for vrede, når vi oplever os afviste eller vores grænser krænkede, eller hvis vi oplever uretfærdighed og afmagt.
Den kan hæmme vores angst, styrke vores følelse af kontrol og øge vores evne til at løse problemer, når den er mest hjælpsom. Den gør et vigtigt stykke arbejde i at få os til at handle og sætte grænser.
Af samme grund kan det være svært at give slip på vreden – det kan komme til at føles som et nederlag eller et tab af kontrol.
Noget interessant ved vreden er, at den ofte også kommer som en ekstra følelse oven i andre følelser - fx når vi bliver angste eller sårede. Dette sker især, hvis vi har svært ved at acceptere den første følelse.
Hvad tænker vi, når vi bliver vrede?
Nogle gange snakker man om, at vi "ser rødt" eller "klappen går ned", når vi bliver vrede - og dette sker faktisk, da vores evne til at tænke kan bryde helt sammen, hvis systemet slår vores højere kognitive funktioner fra. Dette behøver ikke være tilfældet, medmindre vreden er meget intens, men vores tanker påvirkes generelt, når vi bliver vrede. Vores tænkning bliver mere automatisk og rigid - vi tænker sort/hvidt og generaliserer, og vi får sværere ved at tænke kritisk over tingene. Vi fokuserer på den ydre verden ved fx at skyde skylden på andre eller have vores opmærksomhed på trusler. Kort sagt: Det handler om at handle og afskaffe truslerne.

Hvad mærker vi, når vi bliver vrede?
Hele vores krop aktiveres, når vi bliver vrede - som sagt er meningen, at vi skal overleve og kæmpe, så der er brug for en stor aktivering til at give os styrke. Nervesystemerne, blodkredsomløb, hormoner... Hele systemet fokuseres mod kampen.
Spændingen vil følge en klokkekurve, så hvis der er eksisterende spænding (fx fra stress), bygger vrede på den eksisterende kurve.

Vreden fylder for meget!
Vrede kan "fylde for meget" af forskellige årsager. Måske mærker vi, at den er:
For intens.
For let at vække.
For svær at slippe.
Ikke konstruktiv.
Hvis man har let til vrede eller mærkes for intenst, kan det være værd at kigge på, hvornår vreden opstår - er det i situationer med spidsbelastning eller sidst på dagen? Så kan bedre energiforvaltning måske hjælpe med at få vreden "under kontrol".
Du kan også overveje, om du får lyttet til vreden - ofte er koden til at slippe af med følelserne at lade dem blive hos os, ikke kæmpe men i stedet undersøge, hvad det er, vi ikke får gjort. Måske går vreden ikke væk, fordi du faktisk ikke får holdt på de dersens grænser? Fordi du slår i bakgear, hver gang vreden vil have dig i 5.?
Du kan også undersøge dine egne tanker om vreden - hvis vi ser negativt på den, kan det afholde os fra at bruge den konstruktivt. At acceptere den og forstå, at den ikke er farlig men i stedet en vigtig og nødvendig del af vores samlede følelsesbillede, vil ofte gøre den mindre intens.
-----
Hvis du er mere nysgerrig på følelser, kan jeg anbefale bogen Kort & godt om vrede af Stine Bjerrum Møller.
Her på bloggen forsøger jeg at dele interessant og vigtig viden - og måske nogle tilhørende redskaber, som du også kan finde under ressource-fanen her på hjemmesiden - i overkommelige bidder. Så kom endelig tilbage og tjek i fremtiden, om der kommer noget, der er relevant for dig!